Kalundborgegnens Jagtforening

Af

Kim Kastanny 

En Lille fortælling om min jagtrejse til Østrig.

Min søn Jonas og jeg kørte mandag d. 24-11-2008 tidligt om morgenen kl. 05.30 i gråt og trist vejr. Planen var, at vi ville tage en overnatning på et Gasthof  ved navn Landgasthof Vogelsang, lidt uden for Ingolstadt (syd-Tyskland) Turen gik fint ned af motorvejen. Ikke meget trafik og med få pauser var vi i Ingolstadt sidst på eftermiddagen.  Det var et dejligt sted at overnatte.

Overnatningen bevirkede at vi kunne ankomme til Gmünd, som ligger ca. 80 km. syd for Salzburg, ved 12-tiden. Vi hyggede os resten af dagen, med at gå rundt i byen og se det, der var at se,

og som det fremgår af billederne, så var det et lækkert, højt flot vejr, med 7 graders frost. Sidst på eftermiddagen kom min Jagtfører Ferdinand Kargl ind på Gasthof for at aftale hvad tid, han ville hente os dagen efter.

Så blev det endelig dagen, hvor jeg skulle på Gemsejagt.

Kl. 08.00 kom Herr Kargl og hans hund Diana og hentede os. Jonas havde fået lov til at komme med som ledsager og fotograf og det var alletiders, så vi blev læsset ind i hans 2 personers bil, der var ikke meget plads, men det gik. Lidt uden for byen drejede vi fra vejen og så gik det ellers opad de små bjerg veje. Det var utroligt flot på turen derop. Efter ca. ½ times kørsel var vi der, og så var det slut med at tale sammen. Vi steg ud af bilen, fik samlet os sammen med rygsæk og riffel, så var vi klar. Først gik vi over en bred å og ind mellem nogle træer, frem til en standplads, hvor vi kunne stå uden at blive set, derfra kunne vi stå og se over på den modsatte bjergside. Efter ca. ½ time og vi ikke havde set noget,  gik vi tilbage til vejen hvor vi så gik højere op ad vejen. Der var helt stille, -det eneste vi kunne høre, var vores skridt i den frosne løse sne. Det var ca. 15 cm. sne vi gik i.  Mens vi gik derop ad, holdt vi øje med bjergsiden. Pludselig sagde Herr Kargl, at der var Gemse. Hmmmm, jeg syntes ikke jeg kunne se nogen, så vi forsatte lidt endnu. Igen sagde han, at der var Gemse. Jeg var ved at tro at mit syn ikke var så godt mere, siden jeg ikke kunne se dem. Men så gik vi ind mellem nogle træer, hvor der var en klippe, som jeg kunne bruge som fast anlæg. Jeg lagde min rygsæk op på den, så den var lidt behagelig. Efter vi havde stået der lidt, kunne jeg se dem. Der var 2 der fulgtes langsomt ned af bjergsiden. De var ikke nemme at få øje på, selvom deres vinter-pels er sort. Der var en del træer derover på den anden side, så der var ikke meget plads at skyde på. Vi stod og håbede på, at de ville gå hen i en lysning hvor der var godt med sne og god plads. Men nej,  sådan skulle det ikke være. Efter noget tid hvor vi ikke kunne se dem pga. de var inde i noget tæt bevoksning, kom den ene ud og begyndte at gå skråt op ad igen. Vi kunne se, at i den retning den gik, var der 2 smalle lysninger. Herr Kargl sagde, at jeg skulle være klar, for hvis den kom ud i en af de 2 lysninger, skulle jeg skyde. Den kom ikke ud i den første lysning, men i den anden kom den ud i, men det var som om den havde hørt noget, for den havde mere travlt nu, end før. Herr Kargl råbte den an, så den stoppede op i et par sek. og så skød jeg. Den trimlede om på stedet, det så godt ud.

Det er den lille lysning lidt til venstre for midten, hvor den var. Som I kan se, så er der ikke meget plads at skyde på. Jeg havde lånt en afstandsmåler så jeg kunne se, at den blev skudt på 256 m. afstand og den stod ca. 100 højdemeter højere oppe end os og da den var på vej op ad, så var der ikke meget krop at skyde på. Så var det bare op og hente dyret, først lidt ned fra vejen og ind til bjergsiden og så gik det op ad. Jeg vil sige, at det var godt, at der var noget lavt bevoksning at holde fast i, for når vi gik op, var nogle af trinene lidt høje   Selv om det var ca. 7-8 graders frost, så kunne man godt komme til at svede. Da vi kom op til dyret, så var det med ritual, såsom en kvist i munden på gemsen og jeg fik overrakt en anden kvist med et tillykke.

Med jæger hilsen Kim Kastanny